Løftesøjle – den stabile hæve/sænkeløsning
Danske Movetec tilbyder løftesøjler med et hav af anvendelsesmuligheder. Man kender systemet fra bl.a. kontorernes hæve/sænkeborde. Princippet er lidt det samme som en teleskopantenne. En løftesøjle er et moderne højteknologisk elektrisk ”ben”, der med hjælp fra en elmotor kan hæve og sænke ting op og ned eller skubbe og trække dem til siden.
Movetec har udviklet en bred vifte af danskproducerede kvalitetsløftesøjleløsninger i aluminium. De kan fås som både enkeltsøjler, i par og i systemer med op til 12 løftesøjler, der f.eks. kan justere et helt transportbånd eller pakkebord synkront.
Løftesøjler er med til at gøre arbejdspladser mere ergonomiske. Det er nemlig ikke kun på kontorerne, at løftesøjlerne kan bruges. De anvendes i høj grad i industrien, på laboratorier og i plejesektoren, hvor de bl.a. hjælper med tunge løft og giver mulighed for at justere arbejdspladser optimalt. Løftesøjler kan også bruges til at løfte sofaer og borde på plejehjem, hospitaler og i private hjem.
Movetec udvikler selv sine produkter
Movetec udvikler selv sine løftesøjler, og er netop kommet på markedet med en ny type søjler, der består af tre elementer – mod normalt to – så man kan få en lavere starthøjde kombineret med en højere sluthøjde. Systemerne tilpasses, samles og afprøves på værkstedet i Middelfart, inden de sendes ud til agenter og slutbrugere i hele verden. Løftesøjlerne bruges ofte som fundament eller skelet i arbejdsstationer eller i større arbejdspladsløsninger.
For at kunne tilbyde så bredt et udvalg af løftesøjler som muligt, produceres de i både firkantede, rektangulære/flade og runde udgaver. Movetec får sine egne profiler produceret i Danmark.
Mange betjeningsmuligheder
Movetecs løftesøjler kan både betjenes med en op- og ned-knap, som vi kender det fra kontorerne, men der findes også mere avancerede løsninger, hvor der kan indkodes flere faste højder. Det er også muligt at vælge en betjeningsløsning, der kører trådløst via Bluetooth til en trådløs enhed eller via en smartphone.